Myrevand FAQ
Hvad er MYREVAND™?
MYREVAND™ er “flydende jord”. Det består af forskellige lerarter, der er opslæmmet i vand, også kaldet en kolloid. Leret er meget finkornede jordtyper hentet i bakkelandskabet nær Vissenbjerg på Fyn.
Hvordan virker det?
MYREVAND™ har en massefylde, der er næsten en tredjedel tungere end vand. Det danner dermed et højt tryk og kan løbe som en væske langt ned i små gange under fliserne og fylde hulrum op. Det stabiliserer fliser i indkørslen, terrassen og forebygger sætningsskader. Får man fyldt boet, vil myrernes aktivitet flytte væk og lykkedes man med at få indkapslet dronningen, så vil hele boet uddø. Da MYREVAND™ ikke indeholder gift kan det også bruges i køkkenhaven og drivhuset.
Brug
MYREVAND™ bruges til opfyldning af huller skabt af myrer. Påfyldning er lettest med en 750 mL flaske. Flasken omrystes kraftigt inden brug. MYREVAND™ hældes direkte i hullet til boet. Lad evt. flasken stå på hovedet i hullet, så løber det selv ud, efterhånden som det fordeler sig i gangene.
Eftervirkning?
Når MYREVAND™ tørrer, vil det svinde, så efterfyldning anbefales. MYREVAND™ indeholder kalium, magnesium og jern, så MYREVAND™ øger frugtbarheden i sandet jord.
Problem
Myrer har forkærlighed for at bygge deres bo under fliser. Gift, specielt fugesand og fiberdug har ikke den store virkning. Når dyrene graver deres gange, slæber de sand op, som man ikke kan få tilbage igen. Hvis skaden ikke udbedres, vil fliserne få sætningsskader.
Myrer
Myrer er det mest succesfulde dyr på jorden, både målt på antal og samlet vægt. Et myrebo er en superorganisme, hvor hver arbejder fungerer som en celle, og hvor en koloni af sorte havemyrer typisk består af 5-10.000 myrer. Dronningen føder alle myrer i boet og kan blive op til 30 år gammel. Efter hendes død kan boet lever videre op til et år. Når et myrebo uddør, vil området blive overtaget af andre myrer eller en ny dronning der kommer flyvende.
Hvad betyder temperaturen for MYREVAND?
Væsker bliver generelt mere tyktflydende når de er kolde. Derfor er det vigtigt at MYREVAND™ ikke er koldt når det bruges. Tag evt. dunken ind i varmen en dag før du skal bruge den, så den får en temperatur på min. 20 grader C.
Kan jeg forvente at MYREVAND™ løser mit myreproblem med det samme?
I mange tilfælde ja, men vi ved også at nogle gange så vil man skulle bekæmpe myreboet af flere omgange og genfylde før man opnår at myreboet er blevet inaktiv.
Jeg har fyldt MYREVAND™ ned i en af udgangene, men myrerne kommer igen, hvad gør jeg?
Det er vigtigt at man hælder MYREVAND™ ned i de forskellige udgange og ikke kun i en udgang. For at opnå det bedste resultat med MYREVAND, så bør man hælde det ned i de forskellige udgange og sikre sig at man får fyldt gange helt op, således man blokerer for myrerne. I nogle tilfælde kan der godt opstå lufthuller nede i gangene som forhindrer MYREVAND™ i at komme ud og ned i alle gangene – og så har man reelt kun fyldt en ca.40-50% af gangene op. For at sikre sig at MYREVAND™ kommer lettest ned i udgangene og fylder gangene op, så sørg for at MYREVAND™ har stuetemperatur (ca. 20 grader) og er omrystet godt inden brug.
Er gift produkter ikke mere effektive?
Du vil helt sikkert kunne finde andre myreprodukter med gift, som umiddelbart virker mere effektive og hvor man skal gøre mindre selv for at komme myrerne til livs. MYREVAND™ er som sagt 100% giftfri og en ny og anderledes måde at fjerne myrerne fra de områder de er til gene for os. Med MYREVAND™ har du taget et standpunkt i forhold til miljøet og bevidst om at vælge giftprodukt fra og i stedet vælge et miljøvenligt alternativ der skåner grundvandet.
Hvor meget MYREVAND™ kan jeg forvente at skulle bruge for at komme mit myreproblem til livs?
Afhængig af hvor stort og hvor længe du har haft dit bo og hvor stort et areal du skal bekæmpe, så vil vores 750 mL flaske med spidstud næppe være nok. Derfor har vi også udviklet en 2,5 L refill flaske, som vi anbefaler man køber, da literprisen på MYREVAND dermed bliver en del billigere.
Der er kommet MYREVAND™ på mine fliser i forbindelse med at jeg fyldte op myregangene – hvordan får jeg fliserne rene?
Da MYREVAND™ er et naturprodukt der består af forskellige lerarter og vand, så anbefaler vi at man lader MYREVAND™ tørre ud på fliserne og så bruge en kost med hårde børstehår til at feje det væk efterfølgende. Desuden vil du også opleve at i forbindelse med regnvejr, så vil overskydende MYREVAND™ også stille og roligt forsvinde.
Opbevaring
MYREVAND™ opbevares væk fra sollys i en tætsluttende beholder, så det undgår udtørring. Skal opbevares utilgængeligt for børn.
Afskaffelse
MYREVAND™ må ikke hældes i håndvasken. Hvis blandingen bliver for tyk, kan MYREVAND™ fortyndes med vand. Opstår der klumper, kan man hælde den gennem en finmasket si nogle gange. Hvis MYREVAND™ tørrer helt ind, kan leret fordeles i rosenbedet, haven eller genbruges som juledekoration. Dunke og kapsler er lavet i PE og skal afleveres i den almindelige plastik genbrugsordning.